Medlemsskab af Valgmenigheden sker ved at udfylde Indmeldelse blanketpdf button

Indmeldelse i Valgmenigheden 2017

Kerteminde - Dalby Valgmenighed er en fri menighed indenfor folkekirken

En valgmenighed er en kreds af mennesker, der på tværs af sognegrænser, holder sammen om deres egen kirke. I valgmenigheden finder de samme kirkelige handlinger sted, som i folkekirken - dåb, konfirmation, vielse og begravelser - og har samme retsgyldighed.

Præsten står under sædvanligt tilsyn af provst og biskop.

En valgmenighed har selv ansvaret og derfor også friheden til at bestemme hvad der foregår i og omkring kirken. Det viser sig tydeligst på to områder:

  • Menighedens selvforvaltning og præstevalg.
  • Medlemmer af valgmenigheden betaler ikke kirkeskat til staten, men direkte til valgmenigheden.

I en sognemenighed ansætter kirkeministeren præster. I en Valgmenighed vælger menigheden selv deres præst.

Ministeren stadfæster ansættelsen, det vil sige, konstaterer at præsten opfylder kravene for ansættelse i folkekirken. I 1849 fik vi gennem grundloven religionsfrihed, og siden 1855 har enhver kunnet løse sognebånd til en anden præst. Denne frihed blev i 1868 udvidet til en valgmenighedslov: 50 personer kan danne en valgmenighed, når de selv afholder alle udgifter. Næsten alle valgmenigheder er præget af et grundtvigsk syn på kirkelighed og folkelighed. Det vil sige, at hvor der er en valgmenighedskirke, er der sjældent langt til friskole, forsamlingshus og højskole. For Grundtvig var det kristne menighedsliv samlet om dåb og nadver. Uden for kirkens rum, med gudstjenestens fællesskab som baggrund, - samles vi til møder, foredrag og andre aktiviteter. Ofte for at lytte til andre, der forsøger at tyde og tolke den verden, vi lever i.

Kerteminde - Dalby Valgmenighed blev oprettet i 1868. Den første af to kirker, Emauskirken i Kerteminde stod færdig og blev indvidet den 24. januar 1869. Den 4. december 1898 blev Betlehemskirken i Dalby indviet. Det folkelige og kirkelige liv, inspireret af Grundtvigs tanker, havde fået et værested.

 

 

 

 

 

 

 

Hvordan kan man være med

Ved at løse sognebånd til valgmenigheden. Det vil sige man ikke betaler alm. kirkeskat men bidrag til Valgmenigheden. Der betales 2.1% i kirkeskat, af den skattepligtige indtægt. Kirkeskatten er ved underskrivelse af indmeldelsen fradragsberettiget - (og derfor er »kirkeskatten « ca. den samme som den »almindelige« kirkeskat
til folkekirken)