RibeDomk

Fredag den 7. oktober var valgmenighedens konfirmander på tur rundt i kristendommens tusindårige historie i Danmark.
Vi besøgte Jelling kirke, så de to Jellinge høje Jellinge-stenene, og det nye interaktive museum.
Vi lærte om de komplicerede matematiske principper, som området er opbygget efter og hørte om munken Poppo, der bar jernbyrd og om Harald Blåtand, som kristnede danerne.
Derefter gik turen videre til Ribe, hvor sognepræsten fortalte om Ribe Domkirke, om middelalderens korstog og konger. Bl.a. om Valdemar Sejr og hans to dronninger - den folkekære Dagmar og Berengaria "den beske blomme".

En lærerig, god og hyggelig tur.

RibeDomk1