Fredslys gudstjeneste

I Kerteminde-Dalby Valgmenighed modtager vi fredslyset fra Betlehem

Ved en kort gudstjeneste.

Onsdag d. 23. november kl. 17.00

Konfirmanderne medvirker.

Fredslys1

Kom og se lyset blive bragt ind i kirken og få tændt din egen medbragte lampe ved lyset fra Betlehem og tag det med hjem til at skinne i julemåneden.

 

NB. Husk lampe!

Efter gudstjenesten er der Gløgg og æbelskiver.

 

Fredslyset fra Betlehem er

    - et lys for fællesskab
- et lys for forståelse
- et lys for venskab
- et lys for tolerance
- et lys for nødlidende
- et lys for aktivt hjælpende
- en gave som skal lyse op i adventstiden
- en gave til dig, så du kan tænde et lys til glæde for andre
   
 

Traditionen er oprindelig opstået i Østrig, hvor aktionen er startet af den østrigske radio og gennemført under navnet "Lys i mørket" til fordel for nødlidende og handicappede mennesker .

Det startede i begyndelsen af 1980erne, og meget hurtigt gik spejderne ind i arbejdet. Det er nu primært spejderne, der henter og bringer Lyset ud i Østrig og videre ud i Europa. Især i de Øst- Europæiske lande, som i så mange år levede i mørket, har det fået stor betydning.

I flere lande er det nu blevet et samarbejde mellem spejderne og Sct. Georgs Gilderne. I 1996 lykkedes det enkelte danske Sct. Georgs Gilder at få bragt Fredslyset ud i Danmark og videre til Sverige. Allerede året efter deltog ca. 35 gilder og i 1999 var antallet steget til over 100, og Lyset nåede også til Norge.

Det er meget forskelligt, hvad man gør med Fredslyset rundt om i landet. Det bringes videre i olielamper, flagermuslygter, fakler eller lignende og foræres til hospitaler, plejehjem, borgmestre, børneinstitutioner, kirker, arresthuse, krisecentre m.fl., der så tænder adventskranse, julelys, alterlys og lignende med flammen fra Betlehem.